Profilen:
1. Du har ikke billede på profilen. Ej heller en profiltekst.
1.1. Du har ikke billede på profilen og skriver i profilteksten at du ikke har interesse i at skrive med kvinder uden billede på deres profil. (Lidt fin på den har man vel lov at være!)
1.2. Du har ikke billede på profilen og din profiltekst lyder:”Skriv hvis du vil vide noget”. (Øh…i hvilken anledning?)
1.3. Du har solbriller på på dit profilbillede, så kvinderne rigtigt kan fantasere om, hvad der gemmer sig i dine øjne!
1.4.Du har et profilbillede som du har taget ind i et spejl. (Totalt no go er, hvis det er taget på badeværelset uden tøj på eller på soveværelset hvor sengen står i baggrunden. Det sender nogle forkerte signaler)
1.5. Du har et profilbillede som er flere år gammelt. (Mange kvinder ved det ikke, men jeg har set på dit billede de sidste 4 år)
1.6. Du har et profilbillede hvor dit hoved ikke er med. (Det siger sig selv hvor kvinderne så placerer din intelligens)
1.7. Du skriver i din profiltekst at du ikke ved hvad du skal skrive om dig selv! – eller at du ikke er god til at skrive om dig selv. (Hvor interessant kan du så være?)
1.8. Du skriver i din profiltekst at du er en glad mand, men på dit profilbillede ser du mut ud.
1.9. Du har intet profilbillede og skriver i din profiltekst at det er det indre der tæller. (RIGHT…jeg går altså heller ikke i byen med bind for øjnene)
Første kontakt:
2. Du indleder samtalen med: “Hej. Skal vi skrive sammen?” (Går vi i folkeskole? Sæt kryds: ja, nej, ved ikke)
2.1. Du starter samtalen med: “Jeg har 24 cm i mine tights ;-)” (Dertil kan jeg kun lægge alle kortene på bordet og tilstå, at jeg har 26 cm i mine)
2.2. Du tilføjer mig til din favoritliste uden så meget som at blinke til mig. (Hvad skal jeg på den liste når du ikke gør noget ved det? Tør du ikke?)
2.3. Du spørger om du må se mit private album uden selv at have profilbillede på. (Ting skal være i balance for at kunne fungere)
2.4. Du siger, da jeg beder om et billede, at du ikke kan finde ud af at sætte billede på. (WHAT? Findes der stadigvæk hulemænd?)
2.5. Da du modvilligt går med til at sende billeder til min mail, kommer der et rystet billede, ét med solbriller eller ét der kun fylder 1,1 cm på min skærm. (Men det spiller ingen rolle, for jeg havde allerede valgt dig fra pga modviljen)
2.6. Du sender et billede til min mail og i beskeden på datingsitet skriver du:”Billede sendt. Du bliver skuffet.” (Øh okay…så behøver jeg jo ikke kigge)
2.7. Du stiller mig spørgsmål som du kan finde svaret på i min profiltekst. (De færreste kvinder søger en mand der ikke lytter)
2.8. Du forstår ikke en høflig afvisning og skriver:”Jamen du kender mig jo slet ikke.” (Neeeeeej…det er rigtigt. Godt observeret)
2.9. Dusætterikkepunktumogkommaogstorebogstaverveddusletikkehvader!
Lidt inde i skriveriet:
3. Du fortæller at du lige er kommet ud af et forhold. (Noooo….jeg skal ikke være din redder. Find dig selv og vend så tilbage)
3.1. Du tilstår, at du er førtidspensionist og ikke læge som du har angivet i profiloplysningerne. (Er tillid ikke det vigtigste i alle forhold?)
3.2. Du tilstår, at billedet på profilen er flere år gammelt og at du har taget 10 kg på siden. (Her er vi så tilbage ved punkt 1.5.)
3.3. Du skriver efter lidt skriveri frem og tilbage, at du gerne vil mødes, fordi du ikke vil bruge tid på at skrive. Det er spild af tid. (Jeg vil være dit yndlingstidsfordriv)
3.4. DU vil gerne mødes, men venter på, at jeg inviterer dig ud.
3.5. Vi udveksler mailadresse og det første du sender er et pikbillede. (Du er ikke lige mand for situationsfornemmelse)
3.6. Jeg fortæller, at jeg er vegetar og du svarer:”Jeg kan ikke leve uden kød” (og væk er du)
3.7. Du skriver:”Hej Christine” – som indledning i din besked. (Øh…jeg hedder Sabine)
3.8. Vi skriver lidt sammen og pludselig svarer du ikke mere. 1 år og 3 måneder senere svarer du på mit sidste spørgsmål. (Bedre sent end aldrig?)
3.9. Jeg siger for sjov, at jeg har en benprotese. Du svarer i fulde alvor, at det har du også!
(Ej…det har jeg så ikke oplevet…endnu)
Mødet:
4. Du dukker fuld op til vores date.
4.1. Du falder i søvn på stolen mens vi snakker.
4.2. Du udtaler efter 5 minutter: “Du er sgu dejlig. Måske den helt rette for mig” (Noooo…hastværk er lastværk)
4.3. Du har taget 10 kg på siden profilbilledet blev taget. (Her er vi igen tilbage ved punkt 1.5.)
4.4. Du udtaler lidt inde i daten, at du ikke tror der kan blive noget mellem os…men 5 dage efter skriver du og spørger om vi kan date igen. (Hastværk er lastværk har jeg jo lige sagt)
4.5. Din mund er utrolig tæt på min og jo mere jeg trækker mig, des tættere kommer du. (Har vi et lille problem med at tyde kropssprog?)
4.6. Vi sidder i sofaen og snakker og pludselig sidder du oven på mig som en eller anden lille dreng. Fuldt galop. Og vupti…er du nede igen. (Hvad skete der lige dér)
4.7. Du begynder ret hurtigt at snakke om, hvor god du er til at massere og at jeg godt kunne trænge til en omgang. (Mest kiksede klichékonstatering EVER)
4.8. Du lader mig betale for middagen. (Det er den ultimative gentlemen-test og dermed afgøres det om vi skal ses igen)
4.9. Du taler over dig og siger, at du skal på en anden date om en halv time!
Det er sgu ikke nemt at være på netdating!