I 18 år har jeg fået en daglig dosis gift. Og dette endda uden at bemærke det i de første 5 år. Jeg kunne bare registrere, at jeg blev mere og mere ulykkelig, usikker og langsomt fik livslede. Efter 5 år begyndte min krop at advare mig ved at give mig skavanker og det var dér jeg opdagede at jeg var forgiftet.
Jeg kunne nu se hvornår og hvorfra jeg fik den daglige dosis gift. Ganske diskret blev det sprøjtet ind i mine årer af min “bøddel”, på de tidspunkter af dagen hvor jeg mindst ventede det. Ligesom en indskudt sætning der kommer ganske uventet og laver en 100%’s drejning på en ellers positiv sætning.
Dag efter dag. Stik efter stik.
Svækket, som jeg var blevet af alle injektionerne, samlede jeg alle mine sidste kræfter og rejste væk fra min bøddel og jeg troede, at nu var det forbi med gift i mine årer. Nu kunne jeg afgiftes. Men sådan blev det ikke. Jeg fik stadig mine injektioner. Ikke hver dag, men til gengæld var der mere gift i sprøjten når det skete. MEGET mere gift. Og nu var det ikke længere blot en gift som svækkede mig – nu kunne den også smitte andre og jeg så hvordan mine kære omkring mig led og blev svage.
I 12 år fik jeg denne form for gift. Der må have været følelses-væksthæmmer i og anti-selvværdsserum – eller også var det bare bivirkninger af giften. Nobody knows. Ikke desto mindre følte jeg kun angst og at jeg ikke var noget værd.
Jeg var konstant på vagt – hele tiden kampklar og alligevel var jeg aldrig forberedt når giften kom. Når den så kom blev jeg slynget op i luften, hvirvlet rundt, igen og igen, til jeg var helt rundtosset. Alt imens jeg fik en quiz som jeg skulle besvare spørgsmål til. Har du nogensinde prøvet det? Det kan ikke anbefales for i hele hvirvelen ved du ikke hvad der er op og ned og du kan kun gribe ud efter svar og håbe at det er det rigtige.
Hver gang jeg var heldig og fik fat i det rigtige svar fik jeg kun en lille dosis gift. Men hvis jeg var uheldig og fik fat i det forkerte, så blev dosis hævet indtil bødlen fik det svar han ville have. I de fleste tilfælde fik jeg fat i et svar som stillede ham tilfreds, men jeg måtte også bruge al min energi og koncentration på at gribe det rette svar. Men det var vigtigt at gribe det rette for at undgå at få mere gift.
Efterhånden opdagede jeg, at det var hips som haps om jeg greb svaret hurtigt og brugte al min energi på det, eller om jeg greb det sent og fik mere gift.
Dette forvirrede mig meget. For hvis ikke der var nogen af delene der var bedre end den anden, hvilken taktik skulle jeg så bruge? Det fandt jeg ud af efter 12 år væk fra bødlen. 12 år i hurlumhejhuset.
Der fandtes ingen rigtige svar. Der fandtes ingen forkerte svar. For uanset hvad jeg svarede blev jeg forgiftet og så var jeg jo lige vidt. Derimod opdagede jeg, at hvis jeg tømte mig selv for ALT det som JEG er og erstattede det med ALT det som jeg IKKE er, så blev bødlen paralyseret. Så vidste han pludselig ikke længere hvordan han kunne hvirvle mig rundt – fordi jeg var forandret. Sådan slap jeg for flere injektioner.
Endnu engang troede jeg at NU var det slut med injektioner, hvirvelvinde og quizzer. Men det var ikke slut. Bødlen havde avlet et lille væsen som han, allerede for længe siden havde sikret sig kunne overtage hans stilling, når han engang ikke kunne udøve opgaven længere.
Det lille ny væsen gjorde jobbet godt, for det havde også haft mange år til at øve sig, uden at jeg kunne se det, fordi jeg hvirvlede rundt hele tiden. Det lille væsen gav en lidt anden form for gift idet det også indeholdt kærlighed. Dette gjorde ikke giften mindre effektiv. Tværtimod. Det var en voldsom gift der fik mig til at føle mig revet midt over.
Efter et års tid med disse injektioner og en samtiddig afgiftning af de gamle, skete der en kemisk reaktion som udløste en brand. Branden efterlod nogle skader og som det så tit er med ting der er brændt ned, så får det lov til at ligge lidt, imens det vurderes hvordan det skal bygges op på ny. Undervejs finder man ud af hvad der førte til branden og kan derfor tage forholdsregler, så det ikke sker igen.
Lige idet en brand hærger, grædes der over alt det som mistes, men heldigvis indtræffer der senere en glæde over alt det nye som kommer. Ikke nødvendigvis fordi det er bedre, men fordi det er selvvalgt! Selvvalgt – med den nye bevidsthed der er kommet af den nye lære.