Mirakelåret

Det er nu præcist, på dagen, et år siden mit liv tog en drejning.

En drejning, som jeg havde håbet på, men aldrig havde forventet.

En drejning, som ændrede mit liv, som jeg aldrig havde turdet håbe på.

En drejning, der ændrede mit håb om et bedre liv, til en viden om, at jeg kan opnå hvad jeg vil.

 

Op til dagen, hvor alting ændrede sig, kunne jeg se hvordan mit liv ville ende og udelukkende komme til at bestå af overlevelse.

Farvel til jobbet. Farvel til føreligheden. Farvel til håbet. Farvel til smilet og glæden.

Fra evig smerte, træthed, uoplagthed, lægebesøg uden resultater – uden svar på HVORFOR min krop var i forfald – til den indre ro der giver livet mening.

Efter bare to dage i mit nye liv, så jeg de første tegn på bedring…og derfra blomstrede hver en celle i min krop. Hver dag blev lettere, lysere, sjovere!

 

Året har budt på et stort vægttab. Det var ikke målet, men det var en naturlig del af kroppens healing, via kosten.

Året har budt på en smertefri krop, ligeledes opnået gennem kosten og lysernæring blev en realitet.

Året har budt på en smertefri nakke, fra den ene dag til den anden, opnået ved hjælp af en familieopstilling.

Året har budt på en bedre økonomi, takket være et tip fra hensiddes.

Året har budt på et farvel til fortidens dæmoner, hvilket har resulteret i et velkommen til noget nyt og bedre. Året har lært mig, at smertelige valg er nødvendige hvis de føles rigtige. De vil resultere i nyt og bedre.

Året har budt på den indre ro, glæde og kærlighed til mig selv, der skulle til, for at jeg blev oplevelser rigere, som jeg aldrig havde drømt om, at jeg skulle kaste mig ud i.

Det være sig: En ny tatovering af min egen kunst. Decemberpigen i en årskalender i boudoir-stil samt hvad der fulgte af artikler i div. aviser.  Deltagelsen i et tv-program 🙂

Året har slutendeligt også budt på overflod af kærlighed. Ikke bare til mig selv, men også til omgivelserne. Året har vist mig, hvor altafgørende min kærlighed til mig selv er, for at jeg kan give og modtage. Med denne nye integrerede viden og følelse af kærlighed bliver jeg langsomt klar til at møde den mand jeg vil leve med resten af livet.

Det korte af det lange er, at 2015 har betydet, at jeg har fået dét liv, jeg havde opgivet at få. Men ikke nok med det. Jeg har fået dét liv og den viden, at jeg kan hvad jeg vil, hvis jeg føler det.

Dermed er startskuddet til 2016 fyret af.