Her sidder jeg nu og prøver at forholde mig til de nye oplysninger som er kommet mig for øre i den forgangne uge.
Min nabo har meldt ud, at han ikke vil betale nogle af omkostningerne i forbindelse med flytningen af sin varmepumpe.
Argumenterne lyder:
”Vi besluttede i fællesskabet hvor pumperne skulle placeres. Det var en fælles beslutning”. (men hvor var jeg i denne beslutning?)
“Du købte huset som beset”. (Forventes det, at man kan høre lavfrekvente lyde når man kigger på hus?)
“Det er ikke rimeligt, at jeg fremover skal have større udgifter fordi rørføringen bliver længere”. (Er det rimeligt, at jeg skal flytte og sælge huset?)
Forstå mig ret, jeg forstår til dels naboens forsøg på at retfærdiggøre sin modvilje, men jeg må tilstå, at han dermed lægger al ansvar fra sig.
Ja…det var fællesskabets beslutning at placere pumpen hvor den står, og det blev derfor også fællesskabets ansvar, da det viste sig at være den forkerte beslutning.
Ja…huset er købt som beset og ansvaret lægges således over på mig. MIG – et overmenneske der selvfølgelig kan høre lavfrekvente lyde ved huskøb, UDEN at have været påvirket i en længere periode.
Ja…rørføringen bliver længere og MULIGVIS bliver den årlige udgift for EL højere. Men vi kan hurtigt blive enige om, at de ca. 44.000 kr. som det kommer til at koste mig, at flytte pumpen, ej heller er rimelig.
– Ikke at forglemme den personlige nedtur jeg går igennem.
Så hvori ligger retfærdigheden i alt dette?
Jeg er plaget af lavfrekvente lyde.
Jeg kan ikke bo hjemme i mit nye hus.
Jeg kan ikke leve mit familieliv.
Jeg har udviklet stress, som følge af den konstante lydpåvirkning og følgerne ved at være sat på stand by.
Jeg har måttet sygemelde mig.
Jeg fremstår som liden bims, muligvis med tvangstanker (ifølge nabokonen) og har “bare” set mig sur på naboens varmepumpe.
– Og så får jeg oven i købet lov til at stå med udgifterne alene.
Opråb fra byggesagkyndig: Støj fra varmepumper er et kritisk problem (bolius.dk)
Ovenstående artikel blev udgivet få dage efter min nabos udmeldelse om, at han ikke vil bidrage økonomisk.
Artiklen var dermed med til at plante en meget splittet følelse omkring hvorvidt jeg skal sige PYT, betale prisen og bare flytte pumpen, så jeg kan komme videre i mit liv, eller om jeg skal arbejde i beviser. Måling af decibel f.eks. Noget kommunen skal indover og som kun i de færreste tilfælde ender med at pålægge ejeren af pumpen at lydisolere den. Ikke flytte den. Kun lydisolere. (hvilket er umuligt når der kun er to meter hen til mit hus).
Pumpen er placeret for tæt på skel, lige under soveværelsesvinduet, har ført til søvnbesvær og stress. Alt det, som artiklen påpeger.
Endnu er der kun regler for hvor mange decibel støjen må udsende. INGEN andre.
Hvad kan jeg gøre for at bevare det gode fællesskab uden fuldstændigt at skulle ignorere mine grænser, retfærdighedssans og værdier?
Artiklen sætter tydeligt fokus på, at vi står med en fremtidig udfordring i hele landet, i og med, at der kommer flere og flere varmepumper til.
Scan Convert A/S, som bl.a. producerer støjværn, har realiseret, at der er et behov for støjværn til varmepumper, og er ved at udvikle en færdig løsning dertil. Det er jo glædeligt, at vores henvendelse til dem har sat skub i anerkendelsen af problemet.
Om to år, gætter jeg på, vil problemet med lavfrekvent støj være anerkendt, og der vil foreligge regler om placering af pumper, og krav der tvinger ejeren til at tage ansvar.
Mennesker der er plaget af lyden vil ikke længere fremstå som bims, og et tilbud om at dele udgifterne til flytning af en pumpe, vil kunne ses som en gestus.
Det kan jeg imidlertid ikke bruge til noget, da jeg har udfordringen her og nu.
Mine overvejelser lige nu består i at:
– Indhente og fremlægge beviser for naboen, samt hvilke konsekvenser det har for mig, for at appellere til hans egen retfærdighedssans? Jeg skal nok punge ud, for fællesskabets fortfarende harmoni. Tilgivet men ikke glemt.
– Sige PYT og acceptere, at min nabo ikke har samme værdier som jeg, selvom det for altid vil være en hæmsko for det personlige naboskab?
Gå til aviser, blade o.lign. for at fortælle min historie, sprede budskabet, lade tiden arbejde og håbe, at min nabo en dag indser sit ansvar.
Jeg tænker, at der kommer en del 3 af Mit lavfrekvente helvede.