Vi kender alle følelsen af, at vi er i noget som ikke tilfredsstiller os 100%, og at vi bliver i det fordi vi kender det OG fordi det engang tilfredstillede os 100%. Vi glemte bare i farten at mærke efter og spørge os selv: “Føles det jeg laver stadig rigtigt?”
Når vi har spurgt os selv om dette, mærker vi inderst inde, og jeg mener helt inderst inde, at vi bør gå en anden vej for igen at kunne føle os 100 % tilfredsstillede.
Jeg er i en periode i mit liv hvor rigtig meget er i forandring. Alle forandringerne kommer ligesom oven i hinanden og jeg føler mig lidt som om jeg er inde i en tørretumbler, hvor jeg kun lige når at falde til ro, før jeg igen bliver slynget rundt.
Den sidste tid har jeg været meget svimmel og træt…og det er ved Gud ikke mærkeligt, når jeg befinder mig i tumblertilstand.
MEN HVORDAN KOMMER JEG UD AF DENNE TILSTAND?
Da jeg i dag spurgte min guide om årsagen til min træthed lød svaret: “Slip frygten for den vej der føles rigtig!” – sagt på en anden måde: Du har levet med nogle overbevisninger siden du var lille, siden du gik i skole, siden du flyttede hjemmefra og siden du blev forældre. Du har ladet dig overbevise om, at dét den store mængde gør og siger, må være rigtigt.
Nu er jeg imidlertid landet et sted i livet hvor mange af mine overbevisninger opløses…på én gang. Jeg bruger uanede mængder af energi på at huske at slippe gamle overbevisninger. Hele tiden skal jeg minde mig selv om, at det jeg føler er rigtigt…for mig! – men så siger den lille stemme indeni mig:”Du skal gøre ditten og datten ellers sker der ditten og datten!” – og så skal jeg IGEN minde mig selv om, at det jeg føler, er rigtigt for mig. Sådan forsøger de gamle overbevisninger at tryne de nye som jeg selv er ved at skabe, fordi de føles rigtige FOR MIG.
Jeg kan vælge at lytte til massen der giver mig logiske forklaringer på mine symptomer, velvidende at de taler ud fra deres egne tillærte overbevisninger – eller jeg kan vælge at smide frygten for min egen vej som føles rigtig, men som ikke passer ind i vores samfund.
Kampen mellem gammelt og nyt må ikke undervurderes.
Jeg ønsker jer alle mod til at tage kampen op og styrke til at gennemføre 🙂