Forunderlige liv.

Livet er ikke som jeg troede det ville være. Uanset hvordan jeg vender og drejer det, så består livet ikke blot af ét langt kapitel, men af mange små, der hver især opbygger en ny side af mig selv.

I starten af hvert nyt kapitel tænker jeg; “Er dette virkelig mit liv?”
Jeg spørger mig selv; “Hvordan landede jeg her?”

Hver gang livet tager en drejning er jeg nødsaget til at tage mine forrige kapitler op til revidering. Hvilke af de før tilegnede sider, fra de forrige kapitler, skal jeg bruge nu? Hvilke sider bør jeg gemme langt væk?

Jo ældre jeg bliver, des flere sider jeg har, des flere beslutninger om hvilke sider der kan og skal bruges, vil der være at tage stilling til – og ironisk nok bliver det nemmere med årene.
Jeg dvæler ikke længere ved beslutninger herom, men tager dem bare – rækker ud efter dem og satser på, at min viden og erfaring, styrer mig i den rette retning.

Det er dog ikke blot erfaringer der nu præger mine valg. Det er følelsen der lægger sig op af det valg jeg skal træffe. Føles det rigtigt? – så gør jeg det! OMEND…selv en følelse af rigtighed kan indeholde følelsen af “tør jeg?”
Tør jeg? Nej…jeg tør ikke, men jeg er nød til det…fordi det føles rigtigt. Modet, eller mangel på samme, skal ikke styre følelsen af rigtighed.
På denne måde har jeg i dette år, 2015, formået at sprænge alle mine gamle og ubrugelige sider. Jeg er ved at etablere nye sider, i dette nye kapitel af mit liv, hvor alting synes at være vendt – fra evig angst og usikkerhed, til konstant undren over hvilket forunderligt liv jeg har fået.
Hvad skete der? Hvad skyldes denne ændring? Hvordan kom jeg dertil?
Jeg føler mig heldig.